mandag den 11. januar 2010

Inner Battle

Kunne simpelthen ikke holde mig fra vægten, da jeg kom hjem fra skole i dag.
D=
Ved slet ikke hvad jeg skal gøre.
Er så skrækslagene over at jeg nu ligger på 48 kg.
Men samtidig presser jeg mig selv længere ned.

Jeg vil gerne, men kan ikke. Jeg tør ikke.
Jeg kan godt lide at være syg, men så alligevel ikke.
Kæmper hele tiden med mig selv, om hvad jeg kan klare og hvad jeg ikke kan.
Hvad der er rigtigt og forkert.
Det er det hele værd, ingen tvivl om det, men når jeg sidder sammen med andre og spiser kan jeg næsten ikke.
Jeg føler mig grådig og ender med at smide min mad ud.
Det er spild, det ved jeg.
Hvorfor er det at jeg ikke kan se mig selv som tynd. Jeg får det faktisk værre af at være i skole, fordi jeg ender med at sætte så høje krav til mig selv og mit udseende.
Når jeg er sammen med de andre, som er ret normale i udseende, føler jeg ikke det er nok.
Det er ikke tyndt nok, pænt nok, og gør at jeg presser mig selv til det yderste.
Selv når jeg ser nogle billeder af folk med anoreksi på youtube eller google finder jeg dem ikke tynde nok.
Er ved at blive opslugt i en verden af kaos. Men af en eller anden grund finder jeg fred i dette kaos.

Hvorfor var jeg ikke bare født tynd.
Jeg skræmmer mig selv nogle dage.

Jeg skræmmer andre.
Dog bliver jeg ved med at holde dem i det skjulte. Snyder dem. For det er det jeg er bedst til.
Jeg føler mig tykkere og tykkere for hver dag der går.

So afraid to eat.
Can I pull myself down to the weight of 45-46 kg.?
Only time will show.
But how much time do I have left. ?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar