fredag den 26. februar 2010

Disappointed

Er virkelig skuffet over mine karakter indtil videre! .__.

Har fået et 4 tal både i EØ og i IT.
Er tilfreds nok med at have fået 4 i EØ for synes det fag er møg svært, men ville godt have haft et 7 tal i IT da jeg synes det er en del nemmere. Jeg ved godt at det er 7 på den gamle skala og det er sådan rimelig godt, men det er bare det når man siger 4 så lyder det så skide nedern.
Jeg hader virkelig den nye skala form.

Alt går bare i ged for mig lige for tiden.

Jeg kan ikke klare mine eksamener med en ordentlig karakter, selvom jeg virkelig prøver.

Min krop synes ikke den vil tabe sig mere selvom jeg nærmest spiser mindre og motionere mere end aldrig før. Virkelig belastende. Det er virkelig frustrende at jeg ikke kan få vægten endnu længere ned! .___. 43 kg. kom til mig! I really want it. Fat go away!

Derudover har en af mine bedste venner fra Italien lige mistet sin mor til kræft, så det er mega sørgeligt.

I dag var vi til prøve i salg og service og det gik fint nok men er mega irriteret over at jeg ikke nåede at svare på alle spørgsmål så der får jeg sikkert også en lorte karakter.

Og jeg kan ikke rigtig komme ordentligt i gang med min Powerpoint til min afsluttende eksamen på Onsdag, så der fucker jeg sikkert også op i det.



Har mest af alt lyst til bare at bryde sammen i gråd fordi jeg bare ikke magter noget af det. Sidde og slå mit hovede ind i en væg af skam over hvor dum, klam og grim jeg er.
Jeg har bare lyst til at forsvinde ind i ingenting.
A pitchblack hole all alone.

3 kommentarer:

  1. Hej ^^
    Jeg ved godt denne post ikke er helt ny. Men nu kommenterer jeg alligevel. Er ikke helt sikker på hvordan jeg skal starte det jeg vil sige. Men prøver alligevel, for har faktisk gået og tænkt på det.. ^^;
    Måske tænker du ikke så meget over det, men karakterer afspejler som regel hvor meget arbejde man har lagt i det. Og hvor meget arbejde man kan ligge i ting kommer selvfølgelig an på hvor meget energi man har at bruge på det.
    Så, hvis jeg skal sige det, så tror jeg helt sikkert at dine karakterer hænger sammen med din vægt og dine madvaner.
    Så vidt jeg kan forstå vejer du omkring 45 kg. eller under. Jeg ved godt at du synes det er for meget. Jeg forstår det også udemærket godt. MEN, hvis du gerne vil have gode karakterer og hvis du gerne vil være lykkelig bliver du nødt til at indse at (stort set) alle de ting der går galt i ens liv, alle de ting der så let går en på, er oftest fordi man simpelthen ingen energi har. Der er ikke noget at sige til at man bliver forfærdelig ked af det og trist over små ting, hvis ens krop total mangler energi - Så har man ingen energi til at komme ovenpå igen, og alt kan føles som en kamp for bare at få luft.
    Jeg ved godt at du vil være tynd - Problemet er at du er rigtig rigtig tynd allerede. Hvis du gerne vil være lykkelig bliver du nødt til at beslutte at være sund - Sund er lig med noget godt - Tynd er ikke sundt, ikke godt, og ikke pænt.
    Du vil gerne tabe dig mere, og få fedtet væk - Men fedt vejer ikke engang særlig meget, og når du vejer 45 kan og bør du ikke tabe dig mere. Dit skelet/dine knogler vejer også noget, du har blod i dine årer som vejer mange kilo, dine muskler og organer vejer også noget - Så der er faktisk ikke noget tilbage at tabe. Og når du ikke giver din krop mad, må den finde energi andre steder. Derfor tager den energi fra dine muskler, og selvom mange ikke tænker over det er hjertet en muskel. Jo mindre du spiser, jo mere tærer din krop på din hjerte, og jo mere undervægtig du er jo større risiko har du for hjerteanfald. Måske lyder det voldsomt, men det er en realitet.
    Du ved sikkert også alt det jeg skriver. Men jeg skriver det fordi jeg ved hvordan det er, fordi jeg selv har prøvet det. Jeg er slet ikke kommet mig over det endnu, men jeg har dog indset hvor meget flottere og attraktiv jeg kan være, hvor meget længere jeg kan leve, hvor meget folk vil se på mig med beundring.. Hvis jeg har en sund og slank vægt, lever sundt og er i god form. Dét er beundringsværdigt - Når nogle kan tage vare på sig selv og få en lækker krop med i købet.
    Beder dig bare tænke over det.
    Taler du med nogen om det? Dine forældre? En læge? Ellers synes jeg ærlig talt du bør gøre det.
    Og du må også gerne tale med mig om det, selvom det måske føles sært.
    Du kan altid skrive en kommentar på min blog, eller sende en mail eller PM på J-fashion.
    Jeg har bare skrevet dette lidt hurtigt, så håber ikke du misforstår mig eller noget. Vil gerne tale med dig om tingene, hvis det er :)
    - Mikan

    SvarSlet
  2. hejsa =)
    nej det er helt i orden alt det du skriver og ja meget af det ved jeg godt, og arbejder også på at få det bedre selvom det er svært. =/
    Har ikke noget arbejde eller skole lige pt så det er en god mulighed for mig at arbejde med min psyke så jeg kan få det bedre med mig selv.
    Synes det er sødt af dig at du er bekymret på mine vegne.
    Mine forældre ved det godt eller de ved noget af det men føler ikke de er de rigtige at snakke med så jeg snakker med en anden veninde i stedet for da hun også selv har og også er i situationen endnu.
    Læste også en af dine forrige blogs og kunne også se at du har døjet med det, så skal nok skrive hvis der er noget. Det er nemmere at snakke med folk som har haft lignede situationer i stedet for en helt udefra kommende som intet ved og har svært ved at sætte sig ind i det.

    SvarSlet
  3. Ja, præcis, det er rigtig svært at snakke med nogen om det som ikke kender til det. Og det er rigtig svært at snakke med forældre, jeg har det i hvert fald også sådan. Ens forældre blir jo sårede og kede af det og forstår ikke hvorfor man gør den slags mod en selv.
    Jeg tror bare det er vigtigt at man indser at man har en spiseforstyrrelse og at det er en alvorlig sygdom.
    Og at man overvejer om man vil fortsætte på denne måde resten af sit liv. For jeg lover dig, det er rigtig svært når man først har haft det sådan her nogle år. Det er virkelig virkelig svært at komme ud af. Og når man bliver ældre for man andre fremtidsdrømme end man troede man ville få. Pludselig kan man ønske sig en stabil tilværelse med børn, nogen der elsker en, kunne være et forbillede for andre.. Og det kan man ikke få når man har det sådan med sig selv. Det er svært at acceptere at man bliver nødt til at få hjælp til at komme videre. Hvis ikke man vil hænge fast i sygdommen så længe at det en dag er for sent..
    Jeg har bare haft det sådan her i rigtig rigtig mange år. Og hvis bare jeg kunne gøre visse ting om.
    Lige nu har jeg taget på og vejer ca. 5 kg for meget i forhold til hvad der er sundest for mig. Og jeg vil bare gerne tabe de kg. og få det "overstået" så jeg ikke skal bekymre mig så meget mere, men bare kan leve sundt og være glad for mig selv og mig vægt.
    <3

    SvarSlet