fredag den 30. september 2011

Wondering why...

Jeg undre mig virkelig mange gange over hvordan man kan have så meget selvhad til sig selv, som jeg går og har.
Men når man så begynder at tænke alle ens minder igennem, helt fra barndommen og op til hvor man er nu, undre det mig ikke.
Men derfor irriterer det mig alligevel voldsomt at jeg aldrig kan elske mig selv.
Jeg har de sidste to dage prøvet at snakke lidt mere om det med min mor, men der er altid et eller andet der afbryder os og så kommer jeg lidt fra de ting jeg egentlig gerne vil fortælle.
Som min søster også sagde til mig på et tidspunkt så kan man jo lige pludselig godt som familie medlem til mig føle at det er "deres skyld", men det er ikke sådan de skal opfatte det. De ting der er sagt og gjort i årenes løb har mit hovede bare opfattet anderledes og derfor taget det endnu mere til mig og jeg er i forvejen meget påvirkelig og følsom på nogle punkter.
Og når man siden barndommen er nærmest psykisk blevet voldtaget af mobning, kvælning og i forvejen dårligt selvværd fordi man er perfektionist gør alt ondt på mig næsten.
Jeg vil virkelig gerne fortælle mine forældre det og helst hver for sig fordi jeg ved de reagere på hver deres måde. Mor er lidt nemmere at sige nogle ting til, og tror det bunder grund i at det var hende som kom til mig og sagde NU SKULLE DET STOPPE! ellers ville hun indlægge mig.
Når jeg sidder med far bliver jeg meget tavs for hans reaktion og vide hvis jeg gør ham ked af det eller skuffer ham på nogle punkter gør mig endnu mere "syg". For hans forventninger til mig har altid betydet meget men er samtidig også en grund til jeg er hvor jeg er.
Så mange tanker og personligheder giver hovedpine og larmer.

Nåh men udover det er en skod dag hvor jeg bare sidder og tuder har jeg været ude at trøste shoppe lidt, selvom det ikke hjalp. Men fik købt 3 stk. total cute halvhandsker, nogle hårspænder, en kjole, lang pink strik kjole og et par smækshorts. Plus en kaninbamse i genbrugsen sammen med kjolen så det var en billig omgang.
Så kan jeg nu sidde og tude i had og smerte til noget Dimmu Borgir!

Keep hating myself for every day that passes by.

mandag den 26. september 2011

Ad ad ad!!!!

Jeg har længe undret mig over at man kunne få tun i tomat og var sikker på det smagt langt væk af lort, og ja det gjorde det fanme også!
Tænkte jeg lige ville prøve at købe en dåse for sjov! Var næsten ved at kaste op ved smagen!
Den fisk røg da nok lige som det først flux ned i skraldespanden!
Never again! >.<

søndag den 25. september 2011

Julia Frakes




She's just adoreble <3
Love her skinnyness! and she's got some good taste in clothes most of the time ^w^

lørdag den 24. september 2011

I hate her..

.. yet I love her.
Why is it so damn hard to have so many personalities...
One is fighting for me to live, the other one is fighting for me to give in and die in my deep depression and eating disorder.
And stuck in the middle is the girl who should live a life only for herself, but she's just without a soul and lack emotions. She can't keep up with the other two and have given up interferring with them.
She's just sitting in a corner watching them fight.
They make too much noises along with everyone els around me.
My head hurts. My wrists hurts.
There's only one thing that can shot up them up! I hate doing it but it works....

søndag den 4. september 2011

Pain is the source..

... of my inspiration.
In just one day I have written four poems.
Just from the feeling of pain.
It's just like the paper and pen works its own way, and create something magical.
Maybe it's because I'm out of my depression medicin that all these feelings starts to take too much control over me again.
But I guess there's nothing to be done, the place I'm supposed to pick up my medicin didn't have it at the store and she said that they would have it by friday and then they would call me so I could get it, but they haven't.
So now I'm in more pain.
Thanks.
But it got me to write down a letter for my parents to let them know a bit of what is going on since we haven't spoken much because I moved. Though I'm gonna move back to my old town again. Eventhough it surely will bring me more pain to be there, but I realized that I cannot be free and enjoy other places before I have found peace with myself in that town.
It's also more practical for me. (maybe it's gonna be easier to get to talk with my dad)
Hopefully some appartment will get free soon. And hopefully the ones who are renting me on this one finds another person for this place as well. I can't afford to rents on the little money I get.