fredag den 27. april 2012

Never good enough...

She's just keep starring back at me in the mirror, telling me how ugly and fat I am.
Showing me all the places on my body I hate. All the fat.
I wanna cry but there's no tears coming from my eyes.
I keep looking at that one specific picture, the only picture I ever took of myself when I was almost at my lowest. I sure miss that.... I wanna go back to that.. I liked my body the most there. Alle the bones showing. They still do, but it's not enough for me...
I keep reminding myself everyday where I wanna go everytime I look at my phone. I have set the picture as my background.
It has been there for such a long time but somehow it seem like it doesn't help. My weight is not dropping unfortunately. I'm staying at the same weight and it kills me. I know it's "only" 8 kg. I've gained since that picture which were taken over 2 years ago. I don't wanna lose them all, just the half.
It sucks....
So much I made myself sick. I just couldn't take the thought of having anything in my stomach. I hope it doesn't get worse because I don't wanna end up purging up the small amount of food up everyday.

I have nothing left... I just feel cold...


søndag den 22. april 2012

Finally!

Fuck yeah! I finally cracked!
For the last 5 years I have had a male friend from Rome that I have been writing with. Aparently he's got some stronger feelings for me, while I haven't. He's becoming even more annoying and to be frankly a pain in the as to talk to. I felt so stalked.
I've been feeling so crappy lately so his shitty stalking mails was just not what I needed! I completely cracked and told him that I actually didn't want to talk to him anymore.
Just fuck off alright? I'm so tired, so just leave me the fuck alone!

AHHH It felt really good to finally tell him what I really thought of him xD

Now! I'll try to heal myself a bit...


Miss you my friend <3
You didn't deserve it, and I feel it's my fault!

søndag den 15. april 2012

Tanker....

Mit hoved er ved at eksplodere af alle de tanker.
Tanker om alt og intet. Det er mega forvirrende. Man sover dårligt og har lyst til at lukke sig inde i sin lejlighed og få det til at stoppe, men jeg er begyndt at accepterer at dette bare ikke er muligt for mig.
Det kan godt være at mit kropssprog ikke lige just udstråler en masse energi, men indeni er jeg nærmest ved at sprække.
Jeg kan ikke holde koncentrationen særlig længe ad gangen på ting. Det gælder også samtaler!
Man kan stå at snakke til mig, men er der noget andet som en lille lyd som fanger mig kort så kan man næsten ligeså godt glemme at fortælle mig mere, for selvom jeg stadig måske står der er jeg et helt andet sted inde i mit hoved. Det er ligesom et lille barn man står og snakker til og så kommer der en sommerfugl forbi og så løber jeg efter den i stedet for.
Har på det sidste desværre også haft lidt flere angst anfald. Gid det ikke var sådan, og når man så siger det til min mor for hun det til at lyde som om man intet fejler fordi hun ikke helt kan sætte sig ind i situationen og det irriterer mig lidt at hun bare tager så let på det.
Jeg føler lidt at mig og min mor er gledet lidt fra hinanden på det sidste. Men i stedet for er mit bånd til min far blevet mega stærkt! Det er virkelig noget jeg har længtes efter. Og selvom det måske lyder lidt ondt at sige så er jeg på en måde glad for at han kom tilskade med at falde ned fra taget. Det har gjort at vi endelig har kunnet åbne op for hinanden fordi vi har tilbragt så meget tid sammen. Fået fortalt ham en masse ting jeg ikke før har kunnet sige til ham.
Og i de tider hvor jeg virkelig er nede i et dybt hul så er et kram fra ham det eneste jeg faktisk vil have som trøst. Det lyder underligt, men tror det er fordi hans tilstedeværelse i min barndom har været så fraværende, at det at han er der for mig nu, har gjort at det bare er det der lige skal til for at jeg for en stund kan få det lidt bedre igen.
Det er bare lidt besværligt når man er flyttet selvom vi ikke just bor så langt fra hinanden.
Selvom det ikke rigtig længere hjælper at cutte gør jeg det stadig og frygter lidt at det er fordi det ikke bliver gjort hårdt nok, at jeg ender med at gøre noget helt vildt dumt og ender med at blive indlagt.
Min chef (reserve far) kom nok også med en lidt dum ting at sige. Jeg arbejder jo med at reparere mobiler og skal nogle gange skrabe lim af skærmende og manglede noget til det og så sagde han at jeg skulle smutte på apoteket for at købe nogle skalpeller til det. Ikke smart at få af vide som cutter at man kan købe dem der. Jeg tror bare ikke lige at han tænkte på, at jeg nok kunne finde på at gøre sådan noget bare fordi det går nogenlunde godt på arbejdet.
Men ellers er jeg glad for det!
Så hjælp mig! Skift jeres mobil selskab ud til Multitel, når jeg 1000 kunder bliver jeg fastansat med løn i stedet for at være der igennem kommunen! :)

www.multitel.dk


Love this song...

http://www.youtube.com/watch?v=f1QGnq9jUU0&list=LL5EVYKURUqkFVkYGdu5M1gQ&feature=mh_lolz